Boblberg logo
Anni – Er blevet reservebedste til 5-årig pige

Anni – Er blevet reservebedste til 5-årig pige

Anni hørte første gang om Boblberg fra en veninde og besluttede sig efterfølgende for oprette en bruger og en bobl, da hun og hendes mand i lang tid havde gået med et brændende ønske om at blive reservebedsteforældre.

”Jeg valgte at benytte Boblberg, fordi det var mig, der bestemte, hvor langt og med hvem, jeg ville i hver henvendelse.”

- Anni

På Boblberg fik hun hurtigt henvendelser fra familier, der søgte efter bedsteforældre i samme område. Anni fik bl.a. en henvendelse fra et familiepar, der har en datter på dengang 4 år. De skrev efterfølgende sammen i et par uger, bl.a. omkring hinandens syn på opdragelse, samt om de ting de havde tilfælles. Efter to uger blev det til hyggelige samtaler over telefonen, og de besluttede sig for at mødes.

Første møde gik godt og foregik hos familien med den 4-årige pige. Alle parter var positive over deres første møde. Nu er der gået 11 måneder, hvor de som bedsteforældre henter pigen fra børnehaven en gang om ugen og laver forskellige aktiviteter såsom sangkor, Zoologisk Have, museer, er i naturen, bibliotek, tegner, læser etc. Desuden mødes de alle fem med mellemrum til en udflugt, aktivitet, spiser sammen eller blot en kop kaffe. Uanset, hvad de foretager sig, så har de det rart samme, og det er hovedsagen!

”Ja, vi kan sige, at vi lige så stille har bygget et forhold op, der bygger på gensidig respekt og glæde, hvor vi alle byder ind med emner, der kan styrke fællesskabet.”

- Anni

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her