Michael – Fandt legekammerater til sine børn og et nyt netværk efter en skilsmisse
Michael er 38 år og arbejder til dagligt på et landbrug. Efter at være blevet anbefalet Boblberg, oprettede Michael sin egen bobl, hvor han søgte legeaftaler til sine børn på tre og ni år. Tanken med at søge efter legeaftaler på Boblberg var samtidig også, at ham og hans daværende kone måske kunne stifte et større netværk.
Michael og hans daværende kone fik god kontakt til en med jævnaldrende børn, og de har nu mødtes flere gange, hvor børnene har hygget sig i hinandens selskab.
”Jeg synes det er rigtig fedt, at jeg har fundet nogle legekammerater til børnene.”
- Michael
Michael er siden blevet skilt, men har nu også brugt Boblberg til at skrive med andre, hvilket har været super rart for ham, da dagene uden børnene har været lidt tomme. Michael er i kontakt med flere, som han nyder at snakke med, når han ellers bare sidder derhjemme, og de er også ved at planlægge at mødes til en gåtur snarest.