Til dagligt er 55-årige Annet flexjobber og arbejder tre dage om ugen, og hun har derfor ekstra tid og overskud i hverdagen.
”Jeg savnede, at der skulle ske noget nyt. Egentlig havde jeg bare brug for et nyt pust i min hverdag.”
- Annet
Da Annet i første omgang søgte mod Boblberg, var det med formålet om at starte en vegetarisk madklub. Men da hun kom ind på Boblberg, faldt hun over en bobl, hvor en mor søgte en reservebedste til sin datter Naomi på tre år. Annet tænkte, at det lige var noget for hende og skrev derfor straks til hende.
Der gik ikke mere end en uge, før det første møde var aftalt, og det gik bare rigtig godt. Det viste sig helt tilfældigt, at Naomis mor havde gået på samme type skole, som Annet arbejder på.
”Vi matchede med det samme, fordi vi ligesom havde det tilfælles.”
- Annet
I dag henter Annet Naomi i børnehaven fast en gang om ugen, og så tager de sammen på legeplads eller leger derhjemme. De har også været i Tivoli sammen.
Annet har selv en datter, som er flyttet hjemmefra, og hun beskriver forholdet til Naomi som en smagsprøve på at få et barnebarn selv og håber, at deres forhold varer ved.
Brugen af Boblberg har været en god oplevelse for Annet, der sagtens kunne finde på at bruge platformen igen – måske til at finde en vegetarisk madklub, som egentlig var formålet til at starte med.
”Det var så nemt med Boblberg.”
- Annet
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 643.246 andre, og opret dig gratis i dag.