Boblberg logo

Michael – Mandeklub og to nye gode venskaber trods aspergers og autisme

52-årige Michael lever til dagligt med aspergers og autisme, hvilket gør, at han i flere år været i flexjob, hvor han maximalt kan arbejde 20 timer om ugen, og derfor har god plads i kalenderen i dagtimerne. Michael har i mange år boet på landet med sin familie, hvor der havde været nok at se til, men efter at børnene var flyttet hjemmefra, og konen arbejdede fuldtid, blev hverdagene hurtigt ensomme.

En dag var Michael til noget rådgivning på kommunen, hvor han fik anbefalet at tage et kig på Boblberg og mulighederne herpå. Selvom Michael havde en stor bekendtskabskreds, manglede han nogle tætte venner, som han kunne betro sig til på en anden måde.

Han valgte derfor at oprette sig på Boblberg, hvor han søgte efter tætte venner i nærområdet, da han godt kunne tænke sig at fylde sit liv ud med nogle gode venner. Venner der kunne finde på at ringe spontant og høre, om han vil med i biografen.

”Boblberg er for alle – det er så fedt.”

- Michael

Der gik ikke længe før, at Michael kom i forbindelse med Kevin, som gerne ville byde Michael ind i sin mandeklub, hvor man kunne snakke om alt og ingenting sammen. Dette var lige noget for Michael, og han skrev straks tilbage til Kevin, som uddybede, at de både mødes til bål, madlavning, snak, hygge og meget andet.

Michael mødes i dag med mandeklubben på onsdage i ulige uger, hvor de mødes op til 50 mænd i aldersgruppen 10 til 90 år. Gennem mandeklubben har Michael fundet en masse nye bekendte, som efterhånden er blevet til rigtig gode venner. Nogle af dem er lidt sårbare mennesker og mange af dem har brug for et skulderklap, hvilket Michael er god til, da han har tiden til det og ikke mindst lysten til at hjælpe andre.

Michael mødes også mere privat med en af dem, som han virkelig har udviklet et godt venskab til. Dette er Christian, som han mødes med til løbetræning, for da Michael er god til at løbe og meget sportslig, var det lige noget for ham med noget selskab på turene. Michael og Christian har også været i biografen og været ude og spise sammen. Michael vil i dag beskrive ham som hans tætteste ven.

På Boblberg har Michael også fundet Mie, som han går ture med i hans frie dagtimer, hvor de mødes og snakker om alt mellem himmel og jord på en gåtur på 10-15 km. Mie har også mødt Michaels kone, hvor de har også spist aftensmad sammen, og hun er blevet til en rigtig god veninde, ikke mindst for Michael, men også resten af familien.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 444.230 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her