Boblberg logo
Trine – Hjælper andre i deres svære tider og har fundet en god veninde

Trine – Hjælper andre i deres svære tider og har fundet en god veninde

44-årige Trine fik anbefalet Boblberg af sin gamle nabo, som selv havde brugt det til at finde et nyt fællesskab. Trine stod som tilflytter til en ny by og tænkte derfor, at det var en oplagt mulighed til at søge efter nye veninder, som boede tæt på – og måske også selv havde børn.

Gennem sin bobl fik Trine kontakt til en sød kvinde, som hun mødtes med til en gåtur over en god snak. De havde afsat en times tid til første tur, men da snakken gik så godt, endte de med at gå i flere timer.

”Man er altid spændt på at møde et nyt menneske, som ikke har mødt før, men jeg blev positivt overrasket.”

- Trine

Trine har også skrevet og talt med efterhånden mange folk, der bl.a. er ensomme, som hun har hjulpet med gode råd. Trine deler ud af sine egne erfaringer med at have været fejldiagnoseret med en psykisk sygdom, som viste sig at være en fysisk sygdom, nemlig for lavt stofskifte. Da Trine selv var syg, savnede hun at snakke med nogle, der selv havde det skidt, og netop derfor hjælper hun andre i dag.

”Hvis jeg bare kan hjælpe én, så er jeg tilfreds.”

- Trine

Der er særligt én, som Trine har haft mange gode snakke med, hvor hun spørger ind til ham, og han fortæller om sine problematikker, bl.a. om at kæmpe med en svær depression.

Trine er stadig aktiv på Boblberg og har også selv flere aktive bobler. Bl.a. har hun tilbudt sig selv som reservemoster til en familie med børn.

”Jeg har haft mange gode og anderledes oplevelser med folk fra Boblberg.”

- Trine

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 646.518 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her