Boblberg logo
Isabella – Fandt god veninde under barsel som tilflytter

Isabella – Fandt god veninde under barsel som tilflytter

Efter at være flyttet til en ny by med familien havde 25-årige Isabella ikke nogen bekendtskaber, kun én enkelt veninde. Da hendes mand blev bekendt med Boblberg, viste han det straks til Isabella.

”Jeg tænkte, at det var en god mulighed, da jeg lige var flyttet til byen med familien og ikke havde nogen bekendtskaber. Det var en god måde at prøve at finde nogle flere.”

– Isabella

Isabella læser egentlig til pædagog, men er på barsel med parrets nyeste datter, så hun havde ekstra tid til at ses med nye mennesker. Efter at have oprettet sin bobl kom hun hurtigt i kontakt med flere, men især tre personer gjorde indtryk på hende, som hun også har ses med i virkeligheden.

En af dem var Annabet, som hun mødtes med til en kop kaffe på en café i byen, så de lige kunne sige hej og se hinanden an. Heldigvis var kemien spot on, og nu ses de ofte til en kop kaffe og hygge, og da de også har jævnaldrende børn, finder de også aktiviteter til dem som f.eks. en tur i svømmehallen.

”Man var selvfølgelig lidt nervøs til at starte med, men det gik super godt.”

- Isabella

Selvom Isabella har fået flere gode kontakter, er hun stadig aktivt derinde og kigge. Hun løber i fritiden, så måske en ny løbemakker eller en mødregruppe er det næste, hun finder?

”Jeg synes Boblberg er mega fint – det kan være svært i en travl hverdag at mødes med veninder udover dem på studiet, så det er dejligt, at der findes et sted til det.”

- Isabella

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her