Oliver – Ny veninde til adspredelse i hverdagen
Oliver på 19 år var netop flyttet for sig selv i en by, da han havde startet sit eget murefirma efter at være blevet færdiguddannet. På trods af en travl hverdag ville Oliver gerne udvide sit netværk i den nye by, som han var flyttet til. I forbindelse med det stødte han en dag på Boblberg, hvor han her blev fanget af, at man kunne finde nye bekendtskaber. Han blev nysgerrig og gik ind på platformen for at se nærmere på mulighederne. Oliver valgte at oprette en bobl, hvor han søgte efter nye bekendtskaber, da han var tilflytter. Der gik ikke længe før, at han kom i kontakt med jævnaldrende Sofie, som han bl.a. delte samme interesse indenfor fodbold med.
Oliver og Sofie valgte at mødes på havnen for at drikke en øl, hvor snakken herfra gik uden videre. De fandt ud af, at de havde masser af ting tilfælles, hvilket har gjort, at de ofte snakker sammen den dag i dag.
Oliver er glad for, at han tog chancen med Boblberg ved siden af sin travle hverdag, da det skaber lidt adspredelse ved siden af firmaet. Han kunne sagtens finde på at bruge Boblberg igen og har anbefalet flere at prøve det af.
”Konceptet er godt, og det virker!”
- Oliver