Boblberg logo
Peter – Fodbold, gåture, padel tennis og meget mere

Peter – Fodbold, gåture, padel tennis og meget mere

Peter på 44 år er familiefar med stort F, hvor familie og arbejde altid til fulde har fyldt hans liv. Men efter en skilsmisse og et nedlukket samfund pga. coronapandemien, var der pludselig rigeligt med tid.

”Det var ret vildt at vågne op en dag og konstatere, hvor ringe jeg havde været til at vedligeholde gode venskaber. Indtil da havde familie og arbejde til fulde fyldt mit liv, men nu var der pludselig rigeligt tid, hvilket udløste megen ensomhed.”

- Peter

Så da Peter tilfældigt faldt over Boblberg, tænkte han med det samme, at det var en oplagt mulighed for ham til at finde nye fællesskaber omkring sport samt nye venskaber. Peter oprettede derfor sin egen bobl, hvori han søgte sport- og motionsfælleskaber, som kunne kombineres med nye bekendtskaber.

Der kom flere henvendelser, bl.a. fra en afrikansk studerende som gerne ville spille fodbold. De har mødtes optil flere gange omkring en omgang fodbold, hvor den studerende har taget nogle af sine egne venner med, hvilket har været en god oplevelse for dem alle.

”Det var lidt grænseoverskridende at tage skridtet – både at søge efter fællesskaber og at mødes med dem første gang.”

- Peter

Udover at have fundet et nyt fodboldfællesskab, så har Peter også fået kontakt til en kvinde, der stod samme sted i livet som ham selv, og de mødtes første gang til en ”walk´n´talk”. Efterfølgende har de også været ude at spise på café, og så har de planlagt, at de snart skal spille padel tennis sammen og til foredrag.

Efter sine gode oplevelser har Peter fortalt varmt og åbent omkring Boblberg til andre - og søger da også stadig selv efter flere kontakter. Bl.a. er der ved at opstå et bekendtskab med to nye omkring metaldetektorer, som han snart skal mødes med.

”Boblberg var det perfekte match til det, jeg søgte - jeg savnede nogle at ”kravle” op sammen med.”

- Peter

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.255 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her