Boblberg logo
Silke – Ny bedste veninde med samme autismediagnose

Silke – Ny bedste veninde med samme autismediagnose

Selvom at 21-årige Silke havde boet i byen i et par år, var det begrænset med antallet af bekendtskaber i nærheden, da de fleste af hendes veninder bor langt væk. Med studie og arbejde, og en autismediagnose, der giver hende ekstra udfordringer i hverdagen, kan det være svært at finde tid og overskud til at møde nye mennesker – men det skulle der laves om på nu.

”Jeg faldt over et opslag om Boblberg på nettet og tænkte straks: let´s give it a shot!”

- Silke

Silke oprettede derfor en bobl på Boblberg, hvor hun åbent og ærligt skrev om, hvem hun var, og hvad hun søgte. Der gik ikke længe før, at hun kom i kontakt med en jævnaldrende pige, der boede i byen. De fandt dog hurtigt ud af, at de ikke blot boede i samme by, men i samme lejlighedskompleks, kun to opgange fra hinanden! De to skrev kun sammen ca. en uge, inden de så mødtes til en kop kaffe i byen.

”Det var bare afslappet og uden filter, og jeg tænkte med det samme, at jeg føler mig hjemme her.”

- Silke

Silkes nye veninde er autist, ligesom hende selv, så de har meget tilfælles og faldt hurtigt i hak med hinanden. I dag ses de så ofte som muligt, når en af dem har tid til at komme forbi til en kop te eller til kaffedates og hyggeaftener. De har tænkt meget på, hvorfor de ikke har mødt hinanden før, da de jo bor lige ved siden af hinanden, men er glade for, at de fandt hinanden på Boblberg. Silke kan rigtig godt lide, at man på Boblberg ikke behøver at lave det perfekte billede, men at man kan være ærlig om nogle ting, som man normalt ikke åbner op om, og dermed komme i kontakt med ligesindede.

”Jeg har været rigtigt glad for at lære hende at kende, hun er en af mine bedste veninder.”

- Silke

Silke anbefaler også Boblberg til andre, bl.a. i ungdomsforeningen for autister, som hun er en del af. Silkes råd til andre, der har lyst til at finde nye bekendtskaber, er:

”Bare vær ærlig om, hvad du leder efter, der er ingen grund til at pakke det hele ind og lades som om, at man er en anden.”

- Silke

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her