Boblberg logo
Amalie – Fik en ny veninde trods sygemelding i en svær hverdag

Amalie – Fik en ny veninde trods sygemelding i en svær hverdag

Amalie på 22 år havde gennem tiden mistet meget af sin omgangskreds, da hun bl.a. havde sorteret dem fra, som ikke længere delte de samme interesser som hende selv. Ikke nok med det, så var hun netop også droppet ud af den uddannelse, som hun var i gang med, hvilket har resulteret i, at hun pt. er sygemeldt og pludseligt var meget alene i hverdagene derhjemme.

Amalie stødte en dag på Boblberg og ville gerne udvide sin omgangskreds og tænkte derfor, at det var her, at hun kunne starte med at tage det første skridt og søge efter nye venskaber.

”Jeg kunne lige så godt prøve at tage chancen på Boblberg.”

- Amalie

Amalie oprettede sin egen bobl, hvori hun søgte efter nye veninder i nærområdet, som delte interesse for venindehygge, men samtidig også en, som hun kunne betro sig til. Der gik ikke længe før, at Amalie fik en henvendelse fra en pige ved navn Maja, som hun syntes virkede rigtig sød, og som hun gerne ville mødes med, da hun søgte præcist det samme.

I dag skriver Amalie og Maja sammen hver dag, og de har begge kunne åbne op om nogle svære ting overfor hinanden. De føler sig enormt trygge i hinandens nærvær over tekstbeskeder, og er i gang med at planlægge at mødes til en gåtur, så de kan lære hinanden endnu bedre at kende.

”Jeg har nemt kunne sætte mig ind i hendes ting og omvendt – det har været en stor hjælp for mig i min hverdag.”

– Amalie

Amalie synes rigtig godt om konceptet bag Boblberg og ser frem til at bruge det til meget mere, måske til at finde nogle, som deler samme interesse indenfor blomsterbinding som hende selv.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.258 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her