Boblberg logo
Ehlena – En ny veninde til tøsesnak løftede hverdagen under corona

Ehlena – En ny veninde til tøsesnak løftede hverdagen under corona

34-årige Ehlena var netop flyttet til en ny by med sin kæreste, da hun for første gang følte et behov for at finde nogle nye bekendtskaber. Her hørte hun om Boblberg og tænkte, at det var en rigtig god mulighed til at finde nogle, der søgte det samme som hende selv. Boblberg mindede hende om et koncept, hun havde brugt, da hun som ung havde boet og arbejdet som au-pair i Skotland. Hun var derfor meget begejstret for, at der fandtes et lignende koncept i Danmark, som hun kunne gøre brug af til at finde nye venskaber.

”Det er altid lidt svært at finde nye venner i en by, man ikke kender.”

- Ehlena

På Boblberg oprettede Ehlena en bobl, hvor hun søgte nye bekendtskaber til biograf- og caféhygge og gik samtidig på udkig i andres bobler for at se, om noget fangede hende. Ehlena skrev ligeledes til et par stykker, og der gik heller ikke længe, før hun selv oplevede stor interesse på sin egen bobl.

Ehlena fik etableret kontakt til Katarina, som hurtigt fik startet en samtale. De følte begge, at der var god kemi over skrift og besluttede sig for at mødes. Katarina er enlig mor med børn i samme alder som Ehlenas egne, hvilket fik Ehlena til at føle, at de var meget ens steder i livet.

Deres første møde gik rigtig godt, hvor snakken gik på hverdag, børn, familie og fælles interesser. Under corona har Ehlena været nødsaget til at se færre mennesker, end hun plejer, da hun er i risikogruppen som gigtramt. Ehlena og Katarina har derfor holdt kontakten online, hvilket Ehlena har været rigtig glad for i en svær tid. De har stadig kontakt til hinanden den dag i dag og glæder sig til at se hinanden til café- og biografture, når restriktionerne tillader det. Ehlena anbefaler andre at bruge Boblberg til at finde nye bekendtskaber.

”Fantastisk, at mange bruger Boblberg i dag – fantastisk, at man rækker ud til hinanden.”

- Ehlena

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.255 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her