Boblberg logo
Emil – Programmering og kodning banede vejen for nye venskaber

Emil – Programmering og kodning banede vejen for nye venskaber

Emil går til dagligt i 9. klasse, hvor han i sin fritid bl.a. går til svømning og arbejder i en lille lokal italiensk butik. Hans store interesse og passion er kodning og programmering, som han ikke deler med andre i sin vennegruppe. Det fik Emil til at springe ud i noget nyt gennem Boblberg, hvor han søgte efter andre med interesse indenfor programmering og kodning, som kunne hjælpe ham, men som han samtidig også kunne have nogle gode samtaler sammen med omkring deres fælles interesse. Emil oprettede en bobl, hvor han beskrev sit niveau og hvilket program, han kodede i, så han kunne finde nogle, der kendte til det i forvejen.

”Jeg synes Boblberg er helt oplagt, hvis ikke man ikke har nogen i sin vennegruppe, der interesserer sig for det samme.”

– Emil

Der gik ikke længe før, at Emil havde fået de første henvendelser fra nogle, som havde samme interesse for kodningen og som ligeledes programmerede i samme program.

Emil har i dag fået rigtig god kontakt til to fyre, Casper og Leonardo, som han jævnligt skriver og taler med hinanden, imens de sidder og koder sammen. Især Leonardo og Emil har fået et rigtig godt bånd til hinanden og mødes online en gang om ugen for at snakke sammen. Emil har lært meget fra Leonardo, som netop arbejder i erhvervet med programmering og synes, at det er mega fedt at have fundet en, som går op i det samme.

”Fedt at finde en, der går 100% op i programmering ligesom jeg selv.”

– Emil

På nuværende tidspunkt har de kun mødtes online, men Emil håber på, at de en dag også kan mødes og fortsætte deres gode venskab – også i den fysiske verden.

Emil kunne bestemt godt finde på at bruge Boblberg igen, f.eks. til at finde andre at spille computerspil med, eller andre med samme hobbyer indenfor sport og træning, heraf løb og måske styrketræning.

”Det kan nogle gange være svært at finde nogle med helt samme interesse, når man leder efter noget bestemt, men dét fandt jeg gennem Boblberg.”

– Emil

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her