Boblberg logo
Brita - Fandt en god veninde med fælles interesse for kunst

Brita - Fandt en god veninde med fælles interesse for kunst

Det var en form for træthed i hendes parforhold, der gjorde, at 70-årige Brita sprang ud i at gøre noget godt for sig selv og dermed skulle foretage sig noget mere på egen hånd. Derfor søgte Brita mod Boblberg, hvor hun med det samme blev fanget af Mariannes bobl og skrev til hende. De skrev lidt frem og tilbage, men der gik ikke længe før, at de havde aftalt at mødes til en gåtur. For Brita var tanken om at skulle mødes med et fremmede menneske ikke så skræmmende, da hun har arbejdet som terapeut og derfor har været vant til at møde nye mennesker hver dag i næsten hele hendes liv.

Første møde med Marianne gik over alt forventning, og efter gåturen gik de på café og fik en kop kaffe sammen, da kemien var rigtig god imellem dem. De er jævnaldrende, og selvom de minder meget om hinanden, så har de også mange forskellige interesser. Marianne er smykkedesigner og ved derfor meget om hele smykkeverdenen samt en hel del om kunst. Brita har altid interesseret sig meget for kunst, men da hun ikke har nogen i sin nærmeste omgangskreds, der deler den samme interesse, har hun ikke gjort så meget ud af det.

”Det er dejligt, at man kan møde nogle med samme interesser, hvis man ikke lige kender nogen selv.”

– Brita Hjort

Brita er derfor ekstra glad for at have mødt Marianne, da hun får lov til at gå mere op i de ting, som hun faktisk selv interesserer sig for. De har bl.a. også været på Louisiana sammen, hvor de har diskuteret om og kigget på kunsten.

Desværre ramte covid-19 lige efter, at de havde lært hinanden at kende, og Brita har en lungesygdom, hvorfor hun har skulle være ekstra forsigtig. De har derfor ikke set hinanden så meget, som de gerne ville, men trangen var for stor, og de aftalte derfor at mødes til udendørs kaffe i Britas have med god afstand, hvilket var et meget glædeligt gensyn. De skriver sammen et par gange om ugen, og de glæder sig begge til at kunne se hinanden rigtigt igen til flere kunstoplevelser, når de begge to har fået deres vaccinationer.

Brita har været superglad for at bruge Boblberg af flere omgange, og hun synes, at det er et fremragende koncept, hvor man kan møde nye mennesker og få nye fællesskaber.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.251 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her