Boblberg logo
Gitte – Blev hjulpet ind i fællesskabet med fire nye venskaber

Gitte – Blev hjulpet ind i fællesskabet med fire nye venskaber

Som tilflytter til en ny by manglede Gitte på 21 år en større omgangskreds at dyrke hverdagen og weekenderne sammen med, da hun savnede at være en del af et eller flere fællesskaber. Så da hun en dag blev gjort opmærksom på Boblberg, tog hun med det samme springet ind på platformen for at se, hvad det kunne give hende. Hun oprettede en bobl, hvor hun skrev lidt om sig selv, og at hun søgte nye venner og veninder.

”Boblberg er dejlig nemt at gå til, jeg kunne finde rundt i det med det samme.”

– Gitte

Der gik ikke længe før, at Gitte havde fået flere henvendelser på sin bobl, hvoraf fire af dem var interessante. To af dem var kvinder, der meget gerne ville skrive med Gitte om hverdagens gang og oplevelser under covid-19, imens det stadig var begrænset at se flere mennesker. Disse to kvinder er gået hen og blevet et par skønne pennevenner for Gitte, da de jævnligt skriver sammen om alt, hvad der rører sig omkring dem.

Der var ligeledes to andre kvinder, som havde skrevet til Gitte, at de var meget interesserede i at mødes for at gå ture med en kop kaffe og lave andre aktiviteter sammen med hende. Gitte er i dag blevet meget tætte veninder med dem begge, og de mødes ofte til forskellige fælles interesser som kreative sysler, bagning og filmaftener. Da Gitte skulle mødes med dem for første gang, var det meget grænseoverskridende og et stort skridt for hende, da det ikke var sådan, hun førhen havde været vant til at skabe kontakt med nye mennesker. Den ene inviterede hun hjem til sig selv til en kop kaffe, og den anden gik Gitte en tur med i lokalområdet. Begge førstegangsmøder med de to jævnaldrende kvinder gik over alt forventning, og det var en tryg fornemmelse, Gitte havde, da de først havde set hinanden og snakken gik derudad med dem begge.

”Vi mødes til spilaftener, spiser god mad sammen, har tonsvis af gode snakke og laver masser af forskellige venindeting. Dejligt at Boblberg har taget initiativet til dette koncept”

- Gitte

Gitte er bestemt blevet positivt overrasket over Boblberg, da hun synes, at folk altid holder den pæne tone, er søde overfor hinanden og svarer hurtigt tilbage. I dag bruger Gitte stadig Boblberg til at finde endnu flere venner og veninder, som hun kan mødes med, og glæder sig bestemt til at invitere sig selv ind til flere fællesskaber. Gitte har bl.a. også anbefalet Boblberg til sin søster, som ligeledes er tilflytter til en ny by. Derudover anbefaler hun, at man skal springe ud i det, selvom det kan være grænseoverskridende at tage det første skridt.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.258 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her