Boblberg logo
Helle – Kreative sysler blev vejen ind i nyt fællesskab

Helle – Kreative sysler blev vejen ind i nyt fællesskab

Efter at være gået på pension manglede 70-årige Helle nogle i sin hverdag, som hun kunne ses og dele sine interesser med. En aften faldt hun over Boblberg på nettet og blev overvældet over alt indholdet på platformen.

”Nogle søgte gåmakkere, andre ledte efter rejsekammerater, nogle ville gerne bytte bageopskrifter – og så var der en, der fangede min interesse.”

- Helle

Det var Kirstens bobl, der fangede Helles interesse. Kirsten søgte nemlig efter nye kvinder til sin sygruppe, der også kunne lide at nørde med en symaskine og dele erfaringer over en god snak. Det var lige noget for Helle, da hun for mange år siden syede meget, bl.a. forskellige ting til både familie og venner.

Helle skrev til Kirsten, at det kunne have hendes interesse, og der gik ikke mange timer før, at de var i kontakt med hinanden. Kirsten fortalte hende, at de var en gruppe på omkring 5-7 kvinder, som var knyttet til et af kommunens aktivitetscentre, og som syede forskellige ting og sager sammen. Kirsten deltog først i nogle kaffemøder med dem, og de var bare smadder flinke alle sammen. Helle er blevet meget glad for sygruppen, men de har desværre ikke kunne mødes så meget, som de havde ønsket, grundet covid-19. Helle og Kirsten snakker dog sammen et par gange om måneden for at holde kontakten ved lige, og de glæder sig begge meget til at kunne ses i sy-gruppen sammen med de andre, når det bliver tilladt at være flere mennesker samlet.

”Jeg glæder mig til, at det igen kan lykkes at hanke op i symaskinen, målebåndet og knappenålene og tilbringe nogle fornøjelige timer sammen med de andre, der også går meget op i at skabe noget med sine hænder.”

- Helle

Helle har været superglad for at bruge Boblberg, og hun kunne godt finde på at bruge det igen til at finde andre nye fællesskaber. Hun har også foreslået det til flere i sin hverdag, så de også kan prøve Boblberg.

”Jeg synes, Boblberg er en super ide.”

- Helle

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her