Louise – Kom ud af en enorm ensomhed efter to hårde dødsfald i familien

Louise på 38 år gik igennem den hidtil hårdeste tid i sit liv. Ikke nok med, at hun havde mistet sin svigermor til kræft, så mistede hun også pludselig sin far til en lungesygdom to måneder efter. Louises fars død kom som et chok, da han døde af bivirkninger af den hjertemedicin, han tog, hvilket påvirkede hans lunger så dårligt, at de ikke fungerede til sidst.

”Min fars død var vi ikke forberedt på, så det tog meget hårdt på mig.”

– Louise

Louise startede hos en psykolog i håb om, at hun kunne få hjælp til sin enorme sorg. Desværre kunne hun hurtigt mærke, at hun savnede nogle, som havde prøvet at miste – nogle som hun ikke kendte og nogle, som hun også kunne være anonym overfor, så hun kunne sige de ting, hun tænkte, uden at blive dømt på det. Louise nåede også til en periode i sit liv, hvor hun mistede sig selv og ikke kunne finde ud af, hvem hun selv var længere. Alt dette fik hende til at søge mod Boblberg, hvor hun tog skridtet og oprettede sin egen bobl, hvor hun skrev om det at miste, og at hun havde brug for nogle at snakke med, som havde gået igennem det samme som hende.

"Jeg elskede, at jeg kunne være anonym på Boblberg. Så vidste jeg nemlig, at ingen kunne dømme mig, og ingen kendte mig, hvilket jeg fandt enormt betryggende og dejligt.”

– Louise

Gennem Boblberg fik Louise kontakt med nogle helt fantastiske mennesker, som lyttede og kom med råd – og omvendt, selvfølgelig. Hun skrev sammen med fire personer, både mænd og kvinder, som hun alle skrev med i to måneders tid. Bl.a. skrev hun med en ældre dame, der også lige havde mistet sin mand. De skrev meget sammen om den ensomhed, der kom efter begge deres tab, hvilket havde givet dem et enormt tomrum i deres hverdag.

”De hjalp mig igennem en meget svær periode, hvor jeg var sårbar og manglede omsorg. Det var en berigende gave for mig at få, at andre åbnede op om deres sorg.”

– Louise

Louise ser brugen af Boblberg som et vendepunkt og som en stor del af hendes heling efter hendes fars død. Hun er nu kommet godt ud på den anden side af den enorme sorg, hun stod midt i, samtidig med, at hun nu har overskud til at tænke på andre end sig selv. For Louise har Boblberg hjulpet med noget, som hendes psykolog ikke kunne.

”Jeg er de mennesker evigt taknemmelig, ligesom jeg er taknemmelig for, at der findes noget som Boblberg.”

– Louise

Louise har fortalt vidt og bredt om Boblberg, da hun synes, at det er sådan et fint koncept. Selv kunne hun også finde på at benytte sig af Boblbergs mange muligheder igen – måske til at starte en madklub, eller til at finde legeaftaler til hendes tre skønne børn. Hendes opfordring til andre er da også klar og tydelig:

”Gå ind og kig på Boblberg, man kan søge ALLE fællesskaber, det er så fedt.”

– Louise