Camilla – Livet som tilflytter blev nemmere med ny veninde
Camilla på 23 år tøvede ikke i et sekund med at oprette en bruger, da hun opdagede, at Boblberg fandtes. Herigennem oprettede hun sin egen bobl, da hun gerne ville lære nye mennesker at kende og få nye venner. I boblen skrev hun, at hun var tilflytter, og at hun derfor manglede en ny vennekreds. Hun manglede en god veninde, som hun kunne snakke og ses med, gå i biografen eller på café med – og ja faktisk bare sådan nogle helt normale veninde-hygge-ting.
En sød pige henvendte sig til Camilla, og de skrev sammen i et par uger, før de besluttede sig for at mødes. Ved første møde var de ude i et aktivitetshus, hvor pigen arbejdede. De havde så god kemi, at de i dag ses tre gange om ugen og nogle gange også i weekenderne.
”Jeg kan super godt lide at være på Boblberg, og jeg har fået en hammer god veninde ud af det!”
- Camilla
Camilla synes, at Boblberg er et fantastisk sted at møde nye venner og veninder, og er ikke bleg for at finde nye fællesskaber og venskaber, hvis nogle kontakter hende på Boblberg.
”Ideen bag Boblberg er genial. Jeg elsker, at man muligheden for at få nye venner og lære nye at kende.”
- Camilla