Boblberg logo
Heidi – Venskaberne spirer

Heidi – Venskaberne spirer

Heidi på 41 år var netop flyttet til en ny by og manglede en vennekreds. Hun elsker at være kreativ og kommer derfor på et værested, hvor hun kan udfolde sine kreative evner. Det var netop på dette værested, at Heidi hørte om Boblberg, da nogle af de andre sad og snakkede om platformen. Heidi syntes, at det lød som lige noget for hende og oprettede en bobl, hvor hun søgte efter nye venskaber til gåture, nogle at være kreative sammen med m.m.

Der gik ikke længe før, at hun fik kontakt til Morten, som hun i dag går ture sammen med, og som også er gået hen og blevet en rigtig god kammarat for Heidi. På deres første gåtur fandt de endda ud af, at de har fælles venner. Heidi begyndte også at skrive med Tine, som hun hurtigt mødtes med. Det er efterhånden blevet til en del hyggeligt samvær, og når de ses, er det ofte til god mad, film, hygge, gode snakke, masser af grin og en god kop kaffe.

”Tine er kokken i køkkenet, så det er hende, der står for maden. Vi har det bare rigtig godt sammen.”

- Heidi

De har også mødt hinandens børn, hvor især Heidi har fået et rigtig godt forhold til Tines datter. Heidi, Tine og Morten har også mødtes alle tre, hvor Heidi bl.a. introducerede dem til værestedet, som Morten og Tine nu også bruger.

”Tak for denne chance og tak for, at I findes!”

- Heidi

Heidi kunne bestemt finde på at bruge Boblberg igen og er jævnligt inde og kigge. Hun har faktisk allerede kontakt til en anden jævnaldrende kvinde, Gitte, som hun har aftalt at mødes med, når omstændighederne tillader det ift. covid-19.

”Alle andre sider handler altid om dating, også selvom der står, at det ikke gør – men her går folk op i, at det kun er venskaber. Det er super fantastisk.”

- Heidi

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her