Boblberg logo
Elisabeth – Kom ud på den anden side efter tabet af sin mand

Elisabeth – Kom ud på den anden side efter tabet af sin mand

Elisabeth på 70 år er en kvinde, der lever de flestes pensioneret liv. Hun er mor, søster, frivillig i den lokale Kræftens Bekæmpelse Genbrugsbutik og spiller krolf i sin fritid. Desværre oplevede hun et hårdt tab i 2016, da hendes ægtefælle gik bort. Hendes normale tilværelse blev ændret og Elisabeth stod tilbage med et tomrum.

”Jeg manglede en at dele sorger og små glæder med, en at grine sammen med og opleve, hvad verden har at byde på. Hvis man stadig havde sin partner, var man ikke så ensom.”

- Elisabeth

Elisabeth havde stiftet bekendtskab med Boblberg længe før, hun selv besluttede at benytte det. En udsendelse i tv’et med tre kvinder, der selv brugte Boblberg og fik venskaber for livet, blev til en erindring hos Elisabeth, og da hun selv stod og manglede bekendtskaber efter tabet af sin mand, blev erindringen til handling. Elisabeth ønskede at finde en veninde, som man kunne gå ud og spise sammen med, gå ture eller rejse med – så det var lige præcis det, hun skrev, da hun oprettede sin første bobl på Boblberg.

Elisabeth fik henvendelser fra flere, men en af dem var der særlig kemi med, nemlig Chanette. Efter at have skrevet i et stykke tid, besluttede de sig for at mødes. Deres første møde var en smule grænseoverskridende for Elisabeth, men det hjalp rigtig meget, at de havde skrevet så meget sammen, så man vidste lidt mere om hinanden. Deres møde udviklede sig til et venskab, som stadig er eksisterende i dag. Deres yndlingsaktivitet er cafébesøg, som de gør mindst en gang om måneden, når coronarestriktionerne selvfølgelig tillader det. Elisabeth bruger stadig Boblberg flittigt – hun synes nemlig, at det er et rigtig godt koncept og har faktisk også stadig en aktiv bobl.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.251 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her