Boblberg logo
Lene – Psykolog anbefalede Boblberg, som fik hende over på den anden side af sorgen

Lene – Psykolog anbefalede Boblberg, som fik hende over på den anden side af sorgen

Lene på 74 år mistede sin mand og fik efterfølgende psykologhjælp til at bearbejde sin sorg. Gennem sin psykolog hørte Lene for første gang om Boblberg, en fællesskabsplatform der kunne hjælpe hende i sin søgen efter veninder med interesse for eksempelvis at male, tale om boligindretning eller for zoneterapi. Til at starte med fandt Lene det en smule grænseoverskridende at skulle oprette sig på Boblberg, men valgte alligevel at tage skridtet. Hun fik oprettet en bobl med henblik på særligt at finde veninder, hun kunne ses med i weekender, da det var her, hun følte sig mest alene.

Kort efter oprettelsen begyndte det at gå stærkt for Lene, som på kort tid fik skrevet med hele ni personer, hvoraf hun indtil videre har mødtes med fire af dem. En af de fire kvinder er Joannah, som er gået hen og blevet en af Lenes tætteste veninder. De mødtes første gang til en kop kaffe på en café. Oprindeligt havde de kun afsat en halv time, men fælles interesser og en meget flydende samtale medførte, at deres første møde i stedet endte med at vare i flere timer. Nu mødes de en gang om ugen og skriver sammen på daglig basis.

Efter sin succesfulde oplevelse fortæller Lene lystigt om Boblberg til alle sine veninder og spreder sin begejstring for platformen. Hun har fortalt sine ”gamle” veninder, hvor stor pris hun sætter på dem allesammen, men samtidig har Lene stadig blod på tanden for at udvide sit netværk yderligere gennem Boblberg, eksempelvis ved at finde en veninde med interesse for at male.

”Boblberg er alletiders, og jeg fortæller alle om det. Jeg har været susende heldig.”

- Lene

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.254 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her