Boblberg logo
Kristine – Har fået mere mod til at tage kontakt til nye mennesker

Kristine – Har fået mere mod til at tage kontakt til nye mennesker

Kristine var lige flyttet til en ny by og følte, at hun manglede nye bekendtskaber. Kristine greb chancen for at møde nye mennesker, da hun opdagede Boblberg. Efter at have kigget lidt rundt på siden, oprettede hun selv en bobl for at øge chancen for at finde nogen med samme interesser som sig selv. Kristine er ikke selv så god til at turde at række hånden ud til andre, hvorfor det virkede mere tiltalende for hende at skrive en bobl selv. Kristine søgte nye venner, som ligesom hende selv, godt kunne lide at hygge sig sammen med andre. Gerne over et glas vin og noget god mad, men også cafébesøg og en biograftur. Hun er selv en ret stille person og er ikke meget for fester, så det var vigtigt for hende at finde nogen, som også hellere vil hygge hjemme end ud på vilde eventyr.

Kristine har i dag mødt en masse søde mennesker og har fået to nye veninder, som hun ofte mødes med og er blevet rigtig glade for i dag. Dem hun har mødtes med er ikke alle blevet til nye bekendtskaber, men det synes Kristine er helt ok, da bare dét at komme ud og møde nye mennesker også giver hende rigtig meget socialt. Kristine får stadig beskeder på sin bobl. Hun starter altid med at skrive med folk og mødes så med dem, da hun føler, at man først rigtigt kan finde ud af om man kan sammen, hvis man mødes. Den første gang hun mødes med nye mennesker er altid et offentligt sted, da Kristine føler sig tryggest ved det.

”At mødes over en kop kaffe eller en drink, er altså ikke helt dårligt. Har en enkelt gang siddet helt til luk på en café og drukket drinks første gang jeg mødtes med én. Det var mega hyggeligt og snakken gik bare.”

- Kristine

Kristine har lige fra start elsket konceptet bag Boblberg. Hun forestiller sig, at der er rigtig mange som står i samme situation som hende selv, når man flytter til en ny by pga. f.eks. uddannelse eller job. Boblberg har også givet Kristine mere mod til at tage kontakt til nye mennesker, og fået hende til at turde at springe ud i nye sociale bekendtskaber.

”Hvis man ikke er et af de mest udadvendte mennesker, så kan det være rigtigt svært at tage kontakt til nye mennesker. Derfor er en hjemmeside som Boblberg utroligt vigtigt, især når man tænker på, at så utroligt mange unge mennesker oplever ensomhed.”

- Kristine

Kristine har også flere gange anbefalet Boblberg, og hver gang har hun fortalt om hvor nemt det er at komme i kontakt med folk og hvor mange søde mennesker der er på siden.

”Jeg vil til enhver tid anbefale Boblberg til alle der har brug for nogle nye bekendtskaber – om det så er en ny ven eller veninde, eller det er én at gå ture med, det er fuldstændigt ligemeget, man kan finde det hele på Boblberg.”

- Kristine

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.251 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her