Boblberg logo
Kasper – Fik en træningsmakker og ven i samme person

Kasper – Fik en træningsmakker og ven i samme person

Som tilflytter deltog Kasper i et intromøde i kommunen og hørte her om Boblberg for første gang. Interessen blev vækket, og han gik ind for at kigge nærmere på det. Kasper havde i forvejen et netværk, men syntes alligevel, at det kunne være spændende at se, hvad der var af muligheder.

Efter lidt søgen og inspiration fra de andre bobler, valgte Kasper, at det var en træningsmakker, som han skulle søge efter. Kasper træner selv 3-4 gange om ugen, men syntes altså, at det kunne være hyggeligt at have nogle at følges med. Derudover tilbød Kasper at lave et træningsprogram med en blanding af både fitness og styrketræning.

Kasper fik en besked fra Adam, som syntes det lød interessant. Efter en kort samtale besluttede de sig for at mødes til en træning, også for at se hinanden mere an. Ved første møde kunne Kasper se, at Adam havde nogle udfordringer, da Adam ikke havde fået nok ilt ved fødsel og derfor har en lille spastisk lammelse, primært i benene.

Det stoppede dog ikke Kasper fra at fortsætte træningen sammen:

”Man får jo lidt et ansvar. Jeg havde lovet at lave et træningsprogram og i og med, at han har nogle udfordringer, så kan jeg jo hjælpe ham med det.”

- Kasper

Første gang de to mødtes, trænede de sammen i tre timer. Snakken kom også hurtigt i gang, og de to klikkede lige fra start, trods fem års aldersforskel. Snakken går ikke kun om træning, men også om fritiden, forhold og alt muligt andet. De to har nu trænet sammen i et par måneder og prøver at mødes fast én gang om ugen.

Selvom Kasper har fundet det han søgte, er han tit inde og lure på andre bobler. Han overvejer også at søge efter andre, som også kan lide e-sport og vil være med til at se hovedturneringen.

”Jeg er helt vild med Boblbergs koncept! Der er mange som søger venskaber og det er godt for dem, som har brug for et netværk.”

- Kasper

Kasper afslutter med at fortælle, at han også har spredt budskabet i netværket og fortalt, at han er begyndt at træne med Adam og er meget glad for det.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her