Dannie – En veninde og flere oplevelser rigere
Dannie oprettede en bobl, hvor han søgte efter nye venner og bekendtskaber, som han kunne være aktiv sammen med. Ellers havde han ikke de store krav og var ikke så kritisk for, hvem der kontaktede ham.
Der var masser som kontaktede ham. Han fik kontakt med en pige, som skrev og spurgte, om han ville lave noget aktivt. De startede ud med en gåtur – og selvom Dannie ikke var den største fan af gåture, elsker han det nu. Udover at gå ture, har de også været på bolig- og livsstilsmesser, drukket gin og specialøl, været til koncerter og spist sammen. Dannie har endda været med til nytårsfest hos hendes bror.
”Boblberg er dejligt, der er datingsider nok… Der er mange enlige, som kan finde nye bekendtskaber herinde.”
- Dannie