Boblberg logo
Gitte – Fandt ligesindede madnørder

Gitte – Fandt ligesindede madnørder

For fem år siden kom Gitte på Boblberg af ren nysgerrighed. Gitte har en stor omgangskreds og har aldrig haft svært ved at få nye venner. De fleste af hendes venner deler hun interessen for yoga og idræt med, men hun savnede nogle venner, som også havde den samme passion for mad, som hende selv.–

På Boblberg fandt hun Maj, der søgte præcis det samme som hende. De fik kontakt og begyndte at nørde mad sammen. Kort tid efter fandt de også Rasmus – og sådan startede deres madfællesskab.

De mødes alle tre mindst en gang om måneden for at lave mad sammen, hvor de en gang imellem gør ekstra meget ud af det. Deres næste større projekt er et kaffeevent, med Kaffe Buenos produkter, hvor konceptet er at genbruge kaffegrums til blandt andet mel. Her skal de smage kaffe og bage kager med kaffemelet.

De har alle tre også en stor passion for portvin, så hvorfor ikke dyrke den i portvinens fødeby, Porto? Det har de tre netop gjort, og de har været i Porto ni gange sammen. Lige nu har de planer om at blive ved med at tage derned.

For Gitte var motivationen for at mødes med Maj og Rasmus ikke at få nye venner, men at finde nogle at dyrke hendes interesse for mad sammen med. Selvom planen kun var at dele interessen for mad, er de tre gået hen og er blevet rigtig gode venner.

”Det er en sjov relation at have, selvom de er venner, er de adskilt fra mine andre venner. Det er dejligt at have en vennegruppe, hvor det på forhånd er givet, hvad man skal lave med dem.

- Gitte

Gitte har også brugt Boblberg i arbejdsmæssig forstand, hvor hun blandt andet lavede et frivilligt træningsprojekt for overvægtige piger, for at skabe et træningsfællesskab.

”Man behøver ikke mangle venner for at være på Boblberg, det er kæmpe stort og man kan altid finde noget, der er relevant.”

- Gitte

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.255 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her