Emilie på 23 år er flyttet til en ny by sammen med sin kæreste, langt væk fra venner og familie. De skulle begge starte på nyt studie, men da hendes kæreste havde studiestart før hende og startede på studiet, mærkede hun følelsen af, at hun manglede et netværk. Hun opdagede Boblberg, som hun syntes så interessant ud.
“Boblberg så reelt ud, alt andet kostede penge.”
-Emilie
Udover det, var det vigtigt for Emilie, at det slet ikke havde noget at gøre med dating.
“Man tænker hurtigt dating, når det foregår på nettet. Jeg lagde meget vægt på, at det netop ikke skulle være dating.”
-Emilie
Efter lidt overvejelse sprang Emilie ud i det og oprettede sin egen bobl. For Emilie var det nemmere at søge efter en træningsmakker fremfor venskaber, så det gjorde hun. I starten holdt hun det meget for sig selv, da hun var usikker på at fortælle det, fordi mange ser det som et tabu. I dag har Emilie dog ikke fortrudt et sekund, da hun har fået en skøn veninde ud af det. Efter hun oprettede sin egen bobl, blev hun noget overvældet, da hun fik 10-20 henvendelser. Hun mødtes med Helene, som var nogenlunde jævnaldrende med hende selv. De mødtes første gang i fitnesscenteret, hvor de havde aftalt at melde sig til samme hold. Siden da har de fået trænet endnu mere sammen, drukket kaffe med hinanden og besøgt hinanden i deres hjem. Nu går de på samme skole og snakker sammen ofte.
Emilie er glad for, at hun opdagede Boblberg og turde at springe ud i det.
“På Boblberg er det meget blandet indhold, det er fedt. Jeg er ikke så god til at skrive, at jeg bare vil mødes. Derfor gjorde jeg det på denne måde, og det er bare et mega fedt koncept.”
-Emilie
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 645.163 andre, og opret dig gratis i dag.