Boblberg logo
Hanne – Gik mod lysere tider i en svær tid med sygdom

Hanne – Gik mod lysere tider i en svær tid med sygdom

Hanne fik desværre konstateret den sjældne bindevævssygdom ”Granulomatose med polyangiitis” for små 10 år siden, som er en sygdom, der går ind og rammer øvre og nedre luftveje, nyrer, hud m.m. Sygdommen betød, at hun måtte gå på førtidspension, hvilket ikke har været den nemmeste tid for Hanne. Dog så Hanne et lys, da sygdommen gik lidt i bero, som gav hende overskud til at tænke fremad.

”Jeg skal hjemmefra – ud og opleve noget, sådan fungerer jeg bedst.”

- Hanne

At covid-19 gjorde sit indtog i Danmark og med første lockdown i marts’20, gjorde det bestemt ikke bedre for Hanne, da hun er i risikogruppen og derfor er særlig udsat.

”Det var decideret forfærdeligt for mig i starten – der var så mange spørgsmål, for hvad og hvornår skulle der ske noget? Jeg savnede i den grad samvær med veninder!”

- Hanne

At Hanne følte sig ensom derhjemme, var startskuddet til, at hun søgte mod Boblberg første gang. Hun så det som en mulighed til at kunne arrangere noget socialt samvær, som hun kunne se frem til efter corona. Hun søgte på ”strikkeklub” i søgefeltet på Boblberg og skrev til kvinder, der søgte efter strikkeveninder.

”Jeg var lidt spændt på, om der var tilslutning til min idé,

men det må man jo sige, at der bestemt var.”

- Hanne

Inden hun havde set sig om, havde hun en aftale om at mødes med i alt 12 skønne ”quinder”, som Hanne selv kalder dem. Godt en måned efter tillod de daværende corona-restriktioner og omstændighederne, at de kunne mødes, så det udnyttede de selvfølgelig. Hanne har fået stillet et gratis festlokale til rådighed af den lokale boligforening, der meget gerne støtter deres strikkeklub, da det kan være svært at mødes 12 kvinder i et privat hjem. Første møde var en kæmpe succes, og de samles nu fast hver anden torsdag til strik, hyggeligt samvær og en god kop kaffe. Udover at de selvfølgelig strikker til eget forbrug, strikker Hanne og nogle af de andre søde kvinder bl.a. også til neonatalafdelingerne til de omkringlæggende sygehuse, som Hanne er kontaktperson til. Ellers er de bare super gode til at udveksle erfaringer og få inspiration fra hinanden. At gøre noget godt for sig selv og andre, lever bestemt op til Hannes motto i livet, som er:

”Man skal have det godt, hvor man er i livet – og gøre noget godt for hinanden! Boblberg har virkelig givet mig noget.”

- Hanne

Corona har dog igen begrænset ”quinderne” i at mødes lige pt., da de fleste skal passe ekstra på sig selv, men de holder stadig kontakten og skriver sammen jævnligt. Når der er kommet lidt mere ro på pandemien, har Hanne planlagt, at de skal mødes udenfor et hyggeligt sted, hvor de skal sidde med tæpper og afstand. Når de igen kan mødes i det lokale, de har fået stillet til rådighed, har Hanne i tankerne, at de skal forkæles med smørrebrød.

Hanne kunne i den grad finde på at bruge Boblberg igen – måske til at finde flere veninder, som hun har noget tilfælles med.

”Jeg vil anbefale Boblberg til andre, det er så nemt. Der findes så mange mennesker, der søger kontakt af den ene eller anden grund.”

- Hanne

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.251 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her