40-årige Viktoria savnede en bedste veninde, som hun kunne snakke og lave hyggelige ting sammen med – og vigtigst af alt også en, der kunne komme godt ud af det med både hendes mand og børn. Viktoria flyttede til Danmark fra Litauen i en alder af 25 år, da hun fandt kærligheden i Danmark. Selvom hun er glad for at bo i Danmark, synes Viktoria ikke, at det altid har været lige nemt at finde nye veninder. Desuden bliver det bestemt ikke nemmere i takt med at man bliver ældre.
Da hun hørte om Boblberg på en køretur i radioen, tænkte hun, at hun måtte tage chancen, selvom hun syntes, at det var lidt mærkeligt til at starte med. Men hun nåede ikke engang at oprette sin egen bobl, før hun faldt over Dinas. Det var Dinas historie, der tiltalte Viktoria ekstra meget. Hun var nemlig også tilflytter til Danmark pga. ægteskab og søgte også en god veninde. Viktoria tog skridtet og skrev til Dina – og lige siden har de to skrevet sammen næsten hver dag. Der gik ikke længe før Viktoria kunne mærke den gode kemi, så hun inviterede Dina på en café, så de kunne se, om den samme kemi også var der i virkeligheden. Her ændrede den gode kemi sig bestemt ikke, tværtimod. Snakken gik fra første sekund, de snakkede sammen i tre timer uafbrudt. Lige siden dét møde, har de nærmest været uadskillelige. Snart har de halvårsdag, og det er blevet til rigtig mange gode timer sammen allerede. Deres venskab er vokset på rekordtid – de shopper sammen, spiser, overnatter hos hinanden og hygger som om, at de altid har kendt hinanden. De har sågar mødt hinandens familier, der kan lige så godt med hinanden som Dina og Viktoria selv. De har også aftalt at holde nytår sammen.
Viktoria og Dina har store planer for fremtiden. Når coronapandemien kommer under kontrol, har de aftalt, at de skal sammen til Grækenland for at besøge Dinas familie sammen med begge deres mænd og børn.
Viktoria har stadig sin bruger på Boblberg, men bruger den ikke lige nu, da hun har fundet det, hun søgte – og endda mere til. Hun synes, at det er så godt, at en platform som Boblberg findes.
”Jeg blev lidt overrasket over hvor mange, der har brug for en god ven – og jeg blev faktisk ked af at opdage, hvor mange ensomme mennesker, der bor i Danmark. Der er kæmpestore muligheder på Boblberg, jeg er virkelig positiv. Jeg er lykkelig for, at muligheden findes.”
- Viktoria
Derfor opfordrer hun også på det kraftigste til, at man giver Boblberg en chance. I fremtiden overvejer hun at bruge Boblberg til at finde en motionsklub. Og hun har også anbefalet sin mand at finde en motorcykelklub, som han kan dele sin interesser for motorcykler med.
”Der er mange muligheder, det er bare at tage skridtet og skrive til hinanden. Det er virkelig en fed oplevelse. At jeg matchede så meget med Dina, det er det vildeste der er sket.”
- Viktoria
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 634.825 andre, og opret dig gratis i dag.