Boblberg logo
Tove – Beriget med tre nye veninder blev 2020 hendes år

Tove – Beriget med tre nye veninder blev 2020 hendes år

For Tove på 67 år blev hverdagen en helt anden, da hun stoppede på arbejdsmarkedet for godt og vel tre år siden. Hun manglede derfor noget mere nærkontakt til at udfylde det tomrum, der førhen i høj grad var udfyldt af netværket på arbejdet. Tove har en dejlig familie tæt på, og så er hun besøgsven for to af sine ældre naboer, men udover det søgte hun nogle nye relationer, som kunne blive en del af hendes hverdag. Tove oprettede sig på Boblberg umiddelbart efter, hun stoppede med at arbejde, og med ét var hendes søgen efter nye venskaber sat i gang. På al den tid Tove har været på Boblberg, har hun fået rigtig mange positive henvendelser. Selv søgte Tove efter venner, hun kunne mødes og være aktiv med, da hun elsker udendørsaktiviteter, alt fra lange gåture til motorcykelkørsel – der må gerne være fart over feltet. Den gode respons over Boblberg har over det seneste år udviklet sig til tre nye venskaber. For et år siden kom Pia ind i billedet, efterfulgt af Herdis for fire måneder siden og endelig Inger for et par måneder siden. Smilet er ikke til at tørre af Tove, da hun fortæller, hvor gode veninder de alle er blevet, og at hun er sikker på, at deres venskab kommer til at holde.

”Vi besøger ofte hinanden privat eller går ture sammen, og det går helt fantastisk godt – de er simpelthen så søde. Jeg er godt nok glad for, at de er kommet ind i mit liv.”

- Tove

Selvom Tove og hendes nye veninder ikke har kendt hinanden så længe endnu, var det bestemt ikke det indtryk vi fik, da vi besøgte Tove. På kort tid er der opstået en utrolig god kemi og nogle venskaber, der bærer præg af en gensidig respekt og interesse. Sidstnævnte gør sig i høj grad gældende, da Tove fortæller, hvordan hendes nye veninder var ved at revne af nysgerrighed, da hun skulle over og besøge sin nye kæreste for første gang, og hun mødte desuden en kæmpe opbakning fra dem. Og lad os da lige dvæle ved Toves nye kæreste et øjeblik. At bruge begrebet ”svæve på en lyserød sky” om deres forhold ville være en underdrivelse, og endnu engang tager vi Tove i at smile fra øre til øre. At have fået en sød kæreste og nogle dejlige veninder, man kan dele livets glæder med, er Tove rigtig glad for. Og netop de relationer går hun meget op i at værne om og fortæller, at hun er rigtig god til at vise de personer, hvor meget de betyder for hende.

Inden længe er det Toves fødselsdag, og her har hun inviteret sine tre nye veninder, så alle kan møde hinanden, og det glæder hun sig meget til. I det nye år skal der startes en madklub, hvor de skal mødes én gang om måneden, og her er det kun et krav – man må ikke tage bilen, fortæller Tove med et grin og tilføjer, at der skal drikkes noget god vin.

”Idéen bag Boblberg er fantastisk! Jeg har haft rigtig meget glæde af det. Manglede noget kontakt i min hverdag, og det har jeg fundet i tre nye veninder. Gå ind og prøv det – der er noget for alle!”

- Tove

Det er en kendsgerning, at corona har fyldt meget og sat sine spor på året, der er gået. Men for Tove har år 2020 altså på mange måder været fantastisk, og hun kun kan se tilbage på året med et stort smil på læben, tre nye ”Boblberg veninder” og en sød kæreste.

Høje på kærlighed, kaffe og julebag tager vi derfra og kan kun være glad på Toves vegne.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her