Nicolaj fik kendskab til Boblberg gennem en annonce, der omhandlede en historie fra en ung kvinde, der skrev og delte ud om sin ensomhed. Dette beundrede ham, at mennesker der ikke er psykisk stærke åbner op om sig selv, og sine problemer.
Nicolaj selv har haft en hård opvækst, hvor han oplevet et stort omsorgssvigt. Han voksede op i et hjem, hvor der ofte var fest og gang i hjemmet. Det førte også til at Nicolaj i en tidlig alder, af blot 15 år, startede et misbrug. Det var for ham en måde at glemme de ting, der foregik derhjemme i hverdagen, og med tiden eskalerede misbruget, og endte med at blive en del af hverdagen. Hans misbrug stoppede for alvor, da han havde en meget tung nedtur. Det gik op for ham, at det var nu han skulle ud af misbruget, og han tog valget om selv at melde sig ind i et koncentreret behandlingsforløb. I dag har han været foruden i 4 år, og lever et liv med en dejlig kæreste, og en god omgangskreds.
Da Nicolaj stødte på Boblberg, valgte han at oprette sig og lave en bobl. Her deler han ud af sin historie, og tilbyder at lytte til dem, der føler sig ensomme eller kæmper med diverse problemer og udfordringer. Han tilbyder at tage dem med på cafe, gå en tur eller blot lytte til det de har lyst til, eller behov for at fortælle.
Nicolaj er musiker, og har en stor passion for sin musik, da det på mange måder har været en vej for ham at udtrykke sin fortid, og den hårde tid han har været igennem. Det har hjulpet ham til at kunne fortælle sin historie, på sin helt egen måde. I dag forsøger han at kunne hjælpe andre, der skulle stå i lignende situationer. Han har dedikeret sin tid til at arbejde med udfordrede unge, med formålet om at hjælpe dem tilbage på rette spor. Ligeledes ønsker han i fremtiden at uddanne sig til coach, og udarbejde et selvværdskursus for mænd, da han også har kæmpet med et meget lavt selvværd.
Nicolaj fik hurtigt mange henvendelser på sin bobl, og har siden forsøgt at hjælpe så mange han kunne, med gode råd eller et lyttende øre. Han har haft god kontakt med enkelte, og ønsker at kunne mødes med specielt en, som han har haft en rigtig god kemi med.
Nicolaj har brugt Boblberg til at være med til at gøre en forskel, hvilket han synes er meget givende for ham – Dét at hjælpe andre, uden at skulle have noget igen. Han har, med sin forhistorie, mulighed for at tale til andre i øjenhøjde, med en forståelse, anerkendelse og erfaring, der kan hjælpe dem videre. Havde det ikke været for misbruget, havde han ikke kunne hjælpe på samme måde.
”Jeg synes det er givende at vide, at min fortid ikke har været forgæves, og nu kan bruges til at hjælpe andre”
– Nicolaj
Nicolaj udtrykker stor begejstring for Boblberg, og konceptet bag, da et emne som ensomhed er så udbredt blandt befolkningen. Netop dette påpeger Nicolaj, at fællesskaber og Boblberg kan være med til at ændre. Han ville uden tvivl anbefale Boblberg, til dem der kunne få gavn af det. Hvad end det er en søgen ud af ensomheden, eller blot nogen at dele en fælles interesse med, så vil der helt sikkert være andre, der søger det samme. ”Du er ikke alene” – Nicolaj.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 643.254 andre, og opret dig gratis i dag.