Boblberg logo
Mads – En ridetur udviklede sig til et godt venskab

Mads – En ridetur udviklede sig til et godt venskab

48-årige Mads stod i en situation, hvor han søgte en at ride sammen med. Mads arbejdede og hjalp til i en stald, hvor hans løn blev givet i rideture i Dyrehaven. Han havde altså optjent et ”klippekort” med 10 ture til Dyrehaven, men manglede nogen, der kunne dele disse ture med ham.

Han valgte derfor at udforske Boblberg nærmere, men da der ikke var nogen bobler, der lige passede til det han søgte, oprettede han sin egen. Her søgte han en ridemakker og ven, der havde lyst til at tage med på rideture i det fri. Mads fik mange henvendelser, men mærkede hurtigt en umiddelbar kemi med Lise. Og den viste sig at være reel. Lise havde selv gjort brug af Boblberg til at finde nye bekendtskaber, og da hun stødte på Mads’ bobl, blev hun inspireret til at kaste sig ud i at ride med ham. Hun har selv stor erfaring med heste og har også selv haft hest, så det var oplagt for hende at kontakte Mads.

Mads og Lise skrev sammen i et par uger på Boblberg, inden de besluttede sig for at mødes. Mads inviterede Lise med ud til hans hest, hvor de sammen gik en lang tur og hvor Lise fik lov at ride lidt på Mads’ hest. De havde en rigtig god kemi fra starten af, specielt omkring deres fælles interesse, og de endte med at gå og snakke uafbrudt i halvanden time.

De har efterfølgende mødtes fire gange til diverse rideture og skriver regelmæssigt til hinanden. De synes om at have hinanden til at sparre med omkring heste og aftaler stadig spontane ture sammen, hvor de også udforsker nye sider af deres interesse – f.eks. skal de sammen ud at afprøve rytteryoga.

Mads og Lise synes rigtig godt om Boblberg og ønsker at flere får kendskab til budskabet om at finde nye fællesskaber. Mads blev specielt fanget af Boblbergs samarbejde med Røde Kors, som han synes giver platformen et trygt og troværdigt image – dette har han oplevet endnu mere ved selv at benytte siden. De oplever begge to at få en masse god energi af at benytte Boblberg, da det er en så inspirerende idé, der har udviklet sig til et sted hvor man kan finde andre, der deler interesser, søger noget kontakt eller bare har lyst til en at hyggesnakke med.

”Boblberg er et trygt og troværdigt sted at finde nye bekendtskaber.”

– Mads

Både Mads og Lise er blevet fanget af Boblberg, og de mange muligheder som platformen åbner op for. De har stor begejstring for at skulle gøre brug af siden igen, og de er begge allerede begyndt at udvide deres interesser og blive inspireret af andres bobler. Mads har givet sig i kast med at finde nogen at fiske med, trods at han ingen erfaring har, og har allerede en aftale i hus. Han ønsker at udvide sit netværk og netop dette, kan Boblberg hjælpe med.

De vil begge uden tvivl anbefale Boblberg til andre og har allerede delt aktivt ud af budskabet, til alle i deres omgangskreds. Her fortæller de om deres egne erfaringer og oplevelser med platformen og de mange fællesskaber, som man kan finde derinde.

”Man skal kaste sig ud i det, for man kan virkelig finde hvad som helst på Boblberg”

– Mads

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her