Boblberg logo
Lene – Fandt både en gåmakker og en god veninde

Lene – Fandt både en gåmakker og en god veninde

Selvom Lene har en stor omgangskreds, er det ikke altid, at de vil de samme ting, så derfor valgte hun at oprette en bobl på Boblberg, som omhandlede at finde nogen at gå ture med. Lene fortæller, at hun altid har været meget glad for at gå ture, men manglede nogen at følges med. Der opstod på den måde et tomrum, som hun gerne ville fylde ud. På sin bobl fik Lene mange henvendelser, og der var særligt én, hvor kemien hurtigt var rigtig god – nemlig Majbrit. De to jævnaldrende kvinder mødtes kort tid efter, de var begyndt at skrive sammen, og her blev de bare bekræftet i den hidtil gode kemi, som kun blev bedre.

Lene og Majbrit mødtes og blev hurtigt gode veninder. Selvom de ikke bor så tæt på hinanden, har de holdt kontakten og ses en gang om ugen til en gåtur. De mødes gerne om formiddagen, så de kan gå de vanlige 10 kilometer og have masser af tid til at snakke i. Lene fortæller os, hvordan de engang for vild, fordi snakken bare gik, og det griner vi længe af – måske fordi vi kan genkende det lidt fra os selv. Lene fortsætter og siger, at det var ligesom at møde en gammel ven, man ikke havde mødt endnu, da hun mødte Majbrit for første gang.

”Majbrit og jeg er taknemmelige for den mulighed, Boblberg har givet os – vi havde aldrig mødt hinanden ellers.”

- Lene

Man kan vist roligt sige, at de to gåmakkere blev til to gode veninder, og sammen har de givet hinanden det fællesskab, de begge to søgte. Noget af det Lene faldt for ved Boblberg var, at det er en ny og målrettet måde at finde venner på. Hun fortæller, at det godt kan være svært at finde nye venner og relationer i hendes alder, da man ikke bare sådan møder hinanden på samme måde, som da man var yngre. Derfor er hun glad for, at der findes en platform som Boblberg.

”Boblberg er en ny måde at finde venner på. Jeg er vild med, at man kan målrette sin bobl imod at finde en ven til lige præcis dét, man søger – og det er den målrettethed, jeg falder for ved Boblberg.”

- Lene

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 643.317 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her