Boblberg logo
Sara og Grethe – Begge over 80 år, men har fundet et nyt venskab i hinanden

Sara og Grethe – Begge over 80 år, men har fundet et nyt venskab i hinanden

Sara og Grethe, som begge er et godt stykke op i 80’erne, faldt for nyligt, uafhængigt af hinanden, over Boblberg. Sara blev nysgerrig på, hvad det mon var for en bobl, der pludselig viste sig på computerskærmen. Det var Grethes bobl, som dukkede op på Saras skærm – og hvad de på det tidspunkt ikke vidste var, at det ville udvikle sig til et rigtig godt venskab.

Sara og Grethe søgte begge efter selskab og syntes, at det kunne være hyggeligt at finde nogen at drikke kaffe med og sludre om stort og småt – så de aftalte, at mødes til en kop kaffe.

”Jeg søgte efter selskab, da alt jo blev lukket ned efter coronaudbruddet. Alt det, jeg gik til i hverdagen, blev aflyst. Jeg gik kun ud af huset, når jeg skulle handle og blev generelt meget mere forsigtig.”

- Sara Hansen

Grethe er flyttet til ny by for godt to år siden, efter at hendes mand var gået bort. For hende gav det derfor også mening at prøve Boblberg af.

”Man hungrer jo efter noget samvær og nogen at snakke med. Og jeg kendte ikke et øje i min by, foruden min datter og hendes mand. Og så er det jo altid positivt at lære nye mennesker at kende.”

- Grethe

Det viste sig hurtigt, at de har optil flere ting til fælles. De har bl.a. arbejdet for samme virksomhed, dog ikke på samme tidspunkt. De har begge boet på Amager, endda særdeles tæt på hinanden, og har også begge været gift med en ingeniør. Og de er også helt sikre på, at de har mødt hinanden flere steder uden umiddelbart at bemærke det. Det var dog åbenbart først mødet med Boblberg, der førte til, at de endelig kunne hilse på hinanden. Og det har ingen af dem fortrudt indtil videre, for det er jo aldrig for sent at få nye venner, siger de begge.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her