Mou Sal – Fandt fællesskabet i Danmark
Mou Sal kommer fra Syrien og for seks år siden kom han til Danmark. På den baggrund kendte Mou naturligvis ingen i sin by og tog derfor initiativ og skrev en bobl på Boblberg for ca. tre år siden. Mou søgte nye bekendtskaber som kunne hjælpe ham med sproget, og herigennem fik han en del nye bekendtskaber.
”Jeg mødtes mest med ældre mennesker, fordi de har mere erfaring i livet.”
- Mou Sal
Mou har nu lært sproget og fået hele seks nye bekendtskaber. I dag ses de ikke så tit, da Mou har travlt med at uddanne sig til socialrådgiver samtidig med, at han har opnået det, som han søgte efter på Boblberg. Dog er Boblberg ikke et afsluttet kapitel for Mou, han vil nemlig søge videre på Boblberg efter en skak-makker.