Maria er 56 år og arbejder med folk der har senhjerneskader. Efter en skilsmisse flyttede Maria væk fra det netværk hun kendte, til en ny by uden venner og bekendte. Så da hun opdagede Boblberg, besluttede hun sig for at give det et forsøg og søge nye veninder.
”Jeg søgte veninder til gåture, cafébesøg, biografaftener og fælles hygge.”
- Maria
Maria kom hurtigt i kontakt med Winnie, som også havde oprettet en bobl, hvor hun søgte det samme som Maria. De skrev frem og tilbage i et par uger, hvor de fandt ud af, at de havde mange fællesinteresser. De vinterbader for eksempel begge to, og Winnie har også arbejdet i samme branche som Maria, inden hun gik på pension. Maria aftalte med Winnie, at de skulle mødes.
”Da vi mødtes første gang, kunne vi kende hinanden på afstand. Vi klikkede bare. Vi snakkede uafbrudt og snakkede som om, at vi havde kendt hinanden i 10 år.”
- Maria
I dag ses de 1-2 gange om ugen og snakker ofte sammen i telefonen. Maria vil uden tvivl anbefale Boblberg til andre.
”Det er en side, hvor man kan søge noget seriøst. Man kan finde et venskab og starte noget nyt op. Det er rigtig dejligt, at det ikke er dating, som folk søger og at man ikke kan blive misforstået.”
- Maria
Maria kunne godt finde på at bruge Boblberg igen. Winnie og hende har nemlig snakket om at tage på ferie sammen, og der synes hun, at det kunne være hyggeligt at være mere end bare Winnie og hende.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 645.162 andre, og opret dig gratis i dag.