Boblberg logoRøde Kors logo
Kasper fandt nye venner gennem sin interesse for brætspil

Kasper fandt nye venner gennem sin interesse for brætspil

23-årige Kasper havde hørt om Boblberg allerede i gymnasiet, men det var først et stykke tid efter, at han selv fik brug for platformen. Han havde mistet kontakten til flere af sine venner fra gymnasiet og folkeskolen og savnede nogen at lave ting sammen med.

“Jeg oprettede en profil på Boblberg, fordi jeg savnede fællesskab.”

- Kasper

Han kom i tanke om Boblberg, googlede det og besluttede sig for at give det en chance.

Det blev begyndelsen på et nyt venskab. Kasper kontaktede Frederik ved at skrive til ham på hans bobl. Frederik havde allerede mødt Anders, og kort tid efter mødtes de alle tre for første gang. Her gik de en tur, snakkede om deres liv og fandt ud af, at de havde en fælles interesse for brætspil.

Siden da er venskabet vokset, og de har sammen startet en lille brætspilsklub. I begyndelsen så de hinanden hver anden uge eller flere uger i træk, men i dag mødes de cirka en gang om måneden hjemme hos Frederik. Her spiller de blandt andet Smallworld og Carcassonne og nyder hinandens selskab.

“Det har virkelig gjort en forskel i min hverdag.”

- Kasper

Han er også glad for idéen bag Boblberg og oplever, at platformen adskiller sig fra andre sociale apps.

“Jeg synes, den er skidegod. Det er en meget bedre oplevelse end andre sociale apps, fordi man rent faktisk kan få gode venner, der kan vare ved. Og det er bare stille og roligt.”

- Kasper

For Kasper er det desuden positivt, at Boblberg giver mulighed for at finde nogen at være sammen med, uanset om man føler sig ensom eller bare savner flere fællesskaber i hverdagen.

Han tøver derfor heller ikke med at anbefale platformen til andre.

“Jeg vil sige, at platformen virker. Man kan finde venner der, og der er heller ikke nogen reklamer, bots eller algoritmer. Det er faktisk lavet med henblik på at hjælpe folk.”

- Kasper

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 690.460 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+