Allerede inden 24-årige Nóra flyttede til Danmark, begyndte hun at undersøge, hvordan hun kunne lære de lokale at kende. Hun ønskede at skabe venskaber med mennesker, der havde lyst til at mødes og dele oplevelser. Under sin søgning på internettet faldt hun over Boblberg og besluttede sig for at give det en chance.
Gennem platformen kom hun i kontakt med flere lokale, som fortalte hende om livet i Danmark og gav hende noget at glæde sig til inden flytningen.
”Allerede inden jeg ankom til Danmark, havde jeg fået danske venner gennem Boblberg. De fortalte mig om livet i Danmark, og det gjorde det til en fantastisk oplevelse at flytte hertil.”
- Nóra
En af hendes nye bekendtskaber delte hendes interesse for natur og vandreture. Nóra skrev for at spørge om gode vandreruter, og efter fire måneders kontakt mødtes de på en togstation. Herfra tog de på deres første fælles udflugt og udforskede den danske natur.
Venskabet holder stadig ved. I dag mødes de cirka hver tredje måned for at gå ture, opdage nye steder og nyde de gode samtaler.
”Da jeg ankom, mødtes vi, og de viste mig rundt i landet. Vi tog på udflugter og vandreture, og de fik mig til at føle mig som en lokal.”
- Nóra
Boblberg gav også Nóra mulighed for at øve dansk sammen med frivillige. Samtalerne hjalp hende med at overvinde usikkerheden ved at tale et nyt sprog og gav hende større selvtillid, når hun skulle kommunikere på dansk.
”Det var en virkelig dejlig mulighed for at overvinde frygten for at tale dansk og skabe kontakt til andre på sproget.”
- Nóra
Hun benytter sig stadig af dansksamtalerne og har anbefalet både dem og Boblberg til sine venner. Især muligheden for at møde mennesker med fælles interesser har gjort indtryk på hende.
”Boblberg har haft en utrolig positiv indflydelse på mit liv. Det har hjulpet mig med at finde mig til rette i Danmark og gjort hverdagen lettere.”
- Nóra
For Nóra blev Boblberg en måde at skabe relationer på, allerede inden hun flyttede til Danmark. De nye bekendtskaber og muligheden for at øve sproget har hjulpet hende med at finde sig til rette og skabe en hverdag med nye fællesskaber.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 690.458 andre, og opret dig gratis i dag.