Boblberg logo
Muhealddin – Havde svært ved at tilpasse sig til Danmark

Muhealddin – Havde svært ved at tilpasse sig til Danmark

Muhealddin flyttede fra Syrien til Danmark med sin familie for tre år siden. Hun snakkede ikke dansk og synes det var svært at lære kulturen at kende. Kommunen foreslog hende at bruge Boblberg til at finde fællesskaber i nærheden af hende - det tog hun til sig, og fandt her Berit. Det er nu 2,5 år siden i dag at Berit gik fra at være en god veninde, til at være en del af familien. Når Muhealddin og Berit er sammen tager de på cafeer, shoppeture, legepladser med børnene og har endda været på ferie sammen et par gange. For nyligt har de blandt andet været på en sommerhustur med hele familien. Gennem årene er det blevet til et fantastisk venskab, de skriver godmorgen og godaften til hinanden hver dag. Berit er ikke kun tæt knyttet med Muhealddin, men også hendes fire døtre. Hjemme hos familien, hedder Berit Mor-Berit. Da Muhealddin flyttede til Danmark startede hun i sprogskole, men hun mener at venskabet med Berit er det der har gjort, at hun har lært det danske sprog så hurtigt. Takket være Berit er det blevet meget nemmere for Muhealddin og familien at tilpasse sig Danmark. Muhealddin er blevet så glad for Boblberg, at hun har anbefalet det til sin mand, børn og klassekammerater fra VUC, som efterfølgende er blevet oprettet på Boblberg. Hun har også selv fundet andre fællesskaber derinde, men det er dog Berit hun er blevet tættest med.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.253 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her