Anne fandt et kreativt fællesskab og nye relationer
54-årige Anne har altid haft en forkærlighed for håndarbejde, især hækling og broderi, men savnede et sted, hvor hun kunne dele interessen med andre. Hun oprettede sig derfor på Boblberg og fandt hurtigt en bobl, hvor en gruppe mødtes for at lave kreative projekter sammen.
“Det kan være svært, når man ikke er ung og studerende, at møde andre… Mange synes, man er i den alder, hvor man skal have etableret sin vennekreds, og det synes jeg er synd.”
- Anne
Gruppen mødes fast én gang om måneden, hvor de arbejder på deres kreative projekter, hygger sig og snakker om alt mellem himmel og jord. Udover de faste møder deltager de også sammen i messer, workshops og andre arrangementer, hvor deres fælles interesse for kreativitet bringer dem sammen.
Gruppen består af personer med meget forskellige personligheder, og det giver Anne mulighed for at møde nye typer mennesker og få nye perspektiver.
“Det er en fed måde at komme ud af sine bobler, møde folk man minder om, og samtidig finde nogle, der er helt anderledes end én selv.”
- Anne