Jane fandt en løbemakker og et venskab, der rækker langt ud over løbeskoene
Jane var 46 år, da hun for omkring syv år siden flyttede til en ny by. I ønsket om at skabe nye fællesskaber opdagede hun Boblberg og faldt over en annonce fra en jævnaldrende kvinde, der søgte en løbemakker.
Det blev begyndelsen på et helt særligt venskab.
De startede med at løbe sammen, men deres møder udviklede sig hurtigt til lange gåture, hvor samtalerne kunne få mere plads. De taler om alt fra arbejdsliv og personlig udvikling til familie, venner og rejser.
I dag ses de næsten hver eller hver anden uge. Venskabet rummer både middage, fødselsdage og teateroplevelser. Selvom løb var udgangspunktet, fylder det i dag mindre end de samtaler og oplevelser, de deler.
De bor i samme by og er jævnaldrende, hvilket gør deres relation naturlig og let. Jane oplever, at det giver mulighed for at lade relationer udvikle sig i eget tempo. Hun har også mødt personer, hvor kemien ikke var der, men det har ikke afholdt hende fra at række ud igen.
For Jane blev søgningen efter en løbemakker starten på et venskab, der i dag beriger hendes liv langt ud over løbeskoene.