61-årige Jette og hendes søn ønskede at skabe en anderledes jul og besluttede sig for at åbne deres hjem for nye julegæster. I første omgang havde de overvejet at invitere en økonomisk trængt familie, men da de lærte mere om Julevenner.dk, gik det op for dem, hvor mange enlige der ikke har nogen at fejre julen med. Derfor valgte Jette at invitere gæster gennem platformen.
Gennem Julevenner kom hun i kontakt med en kvinde ved navn Linda, som havde familie i anden del af landet, hvorfor hun med glæde tog imod invitationen fra Jette og sønnen. Jette og deres nye julegæst havde kontakt op til juleaften, men mødtes ikke før selve aftenen.
Sammen med Jettes søn fik de en hyggelig juleaften, hvor samværet var i fokus. De havde valgt at droppe julegaver og gaveræset og i stedet nyde hinandens selskab. Aftenen bød på pakkespil, latter og en varm følelse af fællesskab. Efterfølgende har Jettes søn fortalt, at det havde været en rigtig god og anderledes jul for ham.
“Min søn, Linda og jeg storhyggede, og det hele gik så let” fortæller Jette.
Jette synes, at Julevenner.dk er en fantastisk idé – især fordi det giver både værter og gæster mulighed for at skabe fællesskaber og bryde ensomheden, som kan føles særligt stor i juletiden. Hun anbefaler det gerne til andre og kunne sagtens finde på at benytte det igen en anden gang. “Jeg kan kun anbefale at prøve Julevenner, enten som gæst eller vært.
Hvis man er åben, er alt muligt, og man vil blive overrasket over, hvor spændende og berigende det kan være at invitere fremmede ind i sit hjem” afslutter Jette.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 704.470 andre, og opret dig gratis i dag.