Boblberg logo
Lise fandt en ny veninde med fælles interesser efter hjemkomst fra udlandet

Lise fandt en ny veninde med fælles interesser efter hjemkomst fra udlandet

Efter at have boet i udlandet i en længere periode flyttede 32-årige Lise tilbage til Danmark. Hjemkomsten satte hende i en ny situation. Mange af hendes gamle venner havde fået børn, mens hun selv stod et sted i livet, hvor hun havde mere tid og et ønske om at udvide sit netværk.

“Det er lidt nu, man skal udvide sit netværk.”

- Lise

Lise fandt Boblberg på nettet og besluttede sig for at oprette en detaljeret bobl. Hun vidste præcis, hvad hun søgte, og hvad der skulle til for, at en relation gav mening for hende.

“Jeg er meget specifik med, hvem jeg vil mødes med. Jeg ved, hvad en person skal rumme, for at jeg gider danne en relation med dem. Jeg dannede ligesom et filter.”

- Lise

Efter et par uger skrev Kristina til hende. De mødtes først på en café og tog derefter en gåtur sammen. Kemien var god, og i dag ses de mindst én gang om måneden.

“Vi er begge meget sensitive mennesker, og det er derfor, vi kan tale om de dybere emner.”

- Lise

Til daglig har Lise et fint netværk gennem sit arbejde og sine kollegaer, men hun savnede venskaber, der byggede på fælles interesser og mere end det arbejdsmæssige.

“Jeg har egentlig ret meget netværk med arbejdskollegaer, men dem ser jeg jo kun et par timer om ugen. Jeg har brugt Boblberg til faktisk at finde venner med samme interesser.”

- Lise

Lise interesserer sig for løb, koncerter, kor, svømning og at være i haven. Hun svømmer blandt andet med en gruppe lidt ældre damer.

“Vi har jo intet til fælles ud over at have led-gigt,” fortæller hun med et smil.

For Lise har Boblberg været en tryg og overskuelig måde at møde nye mennesker på. Hun oplever, at det hurtigt er muligt at mærke, om en relation har potentiale.

“For mig har det ikke været super grænseoverskridende at mødes med andre fra Boblberg. Det er nemt at fornemme, om det er en relation, der er kommet for at blive.”

- Lise

Hun ser også Boblberg som et alternativ til traditionelle sociale medier.

“Min oplevelse af andre sociale medier er, at hvis man har et netværk, så fungerer det godt, men man finder ikke rigtig nye venner. På Boblberg kan man have en profil uden at det er knyttet op på, hvem man helt præcis er. I modsætning til andre sociale medier, hvor man hurtigt kan føle sig udsat, hvis man deler følsomme emner.”

- Lise

Lise har allerede anbefalet Boblberg til blandt andet sin mand, som kommer fra udlandet, så han også kan få udvidet sit danske netværk. Hun har for nylig også opdaget Sprogland og ser det som en mulig hjælp for ham.

“Det kan være lidt svært for min mand at følge med i den danskundervisning, som staten tilbyder, så Sprogland lyder som en fed mulighed for ham.”

- Lise

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 704.471 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+