Fra en følelse af omsorgssvigt til tryghed i julen - Victoria fik en magisk juleaften

Som frivillig i Røde Kors kendte Victoria til Julevenner, men havde aldrig selv haft brug for tilbuddet. Det ændrede sig, da hun sidste år stod uden et sted at holde jul.

Victoria kommer fra en baggrund præget af omsorgssvigt og har som ung voksen holdt jul hos sine bedsteforældre. Senere, da hendes bedsteforældre blev for syge til at holde jul, tilbragte hun julen de følgende år på det bosted, hun boede på. Sidste år flyttede hun fra bostedet og stod derfor pludselig uden nogen at være sammen med juleaften.

”Jeg havde heller ikke lyst til ikke at holde jul. Og det var her, at jeg bagerst i min hjerne kom i tanke om Julevenner,” fortæller Victoria.

Kort efter at hun havde tilmeldt sig som julegæst, blev hun kontaktet af et ægtepar fra samme by som hende selv. De skulle selv sidde alene juleaften, da ingen af deres børn var hjemme, og de valgte derfor at åbne deres hjem for Victoria.

”Jeg tænkte, at jeg ikke havde noget at miste – kun noget at vinde,” siger hun.

Det var Susanne, der tog kontakten til Victoria, og sammen fik de styr på de praktiske detaljer. Det var vigtigt for Susanne, at Victoria fik en juleaften, som hun ønskede den, og de skrev derfor meget sammen i løbet af december. For Victoria var den store omsorg lidt overvældende, da hun ikke havde været vant til den før. Victoria er mælkeproteinallergiker, men Susanne sørgede for, at hun kunne spise med til julemiddagen – noget, Victoria var meget imponeret over.

På juleaftensdag blev hun både hentet og kørt hjem igen af Susannes mand, Michael. Der var snak og hygge for alle tre helt frem til efter midnat, hvor Victoria først var hjemme igen. Selvom hun var gæst, følte hun sig meget velkommen og omsorgsfuldt taget imod. Hun beskriver selv aftenen som ”ret magisk” og fortæller, at hun var så fyldt af gode og glade følelser, at hun fik et angstanfald, da hun kom hjem – simpelthen fordi følelserne var så uvante for hende. Hun kan ikke huske at have haft en juleaften som den før.

Victoria kan sagtens forestille sig at bruge Julevenner igen, hvis hun en dag igen skulle stå uden et sted at holde jul.

”Julevenner er en smuk tanke, og det er så vigtig en opgave, det løser,” siger hun.

For Victoria er ensomheden juleaften noget, hun desværre kender til. Hun husker tydeligt en jul, hvor hun sad alene på hospitalet under en indlæggelse uden mulighed for besøg. Den jul omtaler hun som den værste.

Selvom Victoria i dag igen bor på bosted, er juleaften stadig ikke noget, hun ser frem til i samme grad. Julen føles nemlig ikke på samme måde, som den gjorde hos Susanne og Michael.

”Julevenner har gjort, at en som mig har juleglæde hele december. Julevenner kan gøre, at den 24. også er en god dag, og det er en fantastisk gave at få juleaften,” siger Victoria afsluttende.