Boblberg logo
Fra ensomhed til fællesskab: Lars åbnede dørene for fremmede nytårsaften

Fra ensomhed til fællesskab: Lars åbnede dørene for fremmede nytårsaften

51-årige Lars' vej til at blive nytårshelt startede et uventet sted: Hans hund. Han havde tidligere oprettet en bruger på Boblberg for at finde legekammerater til sin hund. Men efter sin skilsmisse stod han over for tanken om en stille nytårsaften i sit hus. Han besluttede sig for, at det var tid til at udvide sin egen omgangskreds.

Under sin søgning på nettet faldt han over begrebet "Nytårsvenner" på Boblberg. Her fik han en idé:

“Der sidder mange derude, der er alene nytårsaften, og det er ikke altid rart.”

- Lars

I stedet for at vente på en invitation, besluttede han sig for selv at arrangere en nytårsfest og invitere alle, der stod uden planer, ind i sit hjem. Hans kammerat bakkede straks op om initiativet.

Responsen på opslaget var overvældende. Inden længe var de ni personer i alt – en god blanding af mænd og kvinder i alderen 35 til 58 år – samlet til festen. Allerede klokken 15 ankom de første gæster for at hjælpe med de sidste forberedelser. Stemningen var god fra start. Klokken 17.30 samledes alle omkring Kongens Nytårstale med en velkomstdrink i hånden, inden en lækker tre-retters middag blev serveret. Resten af aftenen bød på hygge og aktivitet med pool, dart, brætspil, gode samtaler og masser af grin. Ved midnat gik selskabet ud for at nyde fyrværkeriet, og festen fortsatte helt til klokken seks om morgenen.

Gæsterne havde på forhånd bidraget til maden, som var bestilt udefra, mens de selv medbragte drikkevarer. Værterne sørgede for bobler, snacks og kransekage. Aftenen forløb uden problemer og var en bragende succes.

For Lars blev det en uforglemmelig nytårsaften fyldt med nye bekendtskaber. Og det bedste af det hele: Nogle af de nye relationer er blevet til venskaber, han stadig plejer i dag.

Hans budskab til andre, der overvejer mulighederne for at møde nye mennesker eller afholde et arrangement, er klokkeklart:

“Det var så positivt at åbne dørene for fremmede – jeg kan kun anbefale andre at prøve det samme. Sæt nogle regler, og spring ud i det.”

– Lars

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 698.032 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+