Efter en skilsmisse stod 37-årige Lasse tilbage med en følelse af, at noget manglede i hans sociale liv. Han havde tidligere oprettet en bruger på Boblberg, men aldrig brugt den. Denne gang tænkte han:
“Det er tid til, at jeg skal gøre noget. Jeg vil have en ny start og møde nogle nye mennesker.”
- Lasse
Han lagde en bobl op og blev hurtigt overrasket. På bare to dage fik han 16 henvendelser.
“Jeg blev helt varm indeni. Det var meget overvældende.”
- Lasse
For en mand, som i barndommen havde været genert og blevet mobbet, og som aldrig havde haft mange venner, føltes det som en kæmpe forandring. Kort efter begyndte han at skrive med Peter, og efter få måneder mødtes de på en pub. Samtalerne gled let, og de opdagede, at de begge havde børn med samme medfødte genfejl.
“Vi kunne hurtigt spejle os i hinandens liv.”
- Lasse
Lasse har også mødt Brian gennem Boblberg, en relation, der bygger på fælles interesser og en lignende livssituation.
For Lasse har Boblberg været en vej ud af komfortzonen. Han har fundet nye venner, som han tidligere havde opgivet håbet om at få. Den sociale cirkel er udvidet, og Lasse føler sig styrket og fyldt med selvtillid.
Selvom han ikke længere bruger Boblberg aktivt på grund af den travle hverdag, og allerede har fundet de relationer, han søgte, anbefaler han stadig platformen til andre.
“Det er en fantastisk måde at finde ligesindede på. Uden Boblberg havde jeg ikke mødt mine venner.”
- Lasse
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 697.803 andre, og opret dig gratis i dag.