Da Sabine på 29 år og hendes kæreste blev forældre, opstod der et behov. De savnede andre i samme livssituation at dele hverdagen med. Familien og de gamle venner var der stadig, men ingen stod midt i småbørnslivet som dem selv.
“Vi søgte egentlig bare nogen, der var i samme båd som os – med små børn og de udfordringer og glæder, der følger med.”
- Sabine
De oprettede en bobl på Boblberg og kom hurtigt i kontakt med flere. Det stod hurtigt klart, at det ene par, de mødtes med, Emma og Nikolaj, var et perfekt match.
“Vi mødtes første gang som par. Mændene faldt straks i snak om biler, mens vi gik en tur – og der var bare kemi fra starten.”
- Sabine
Siden den dag er venskabet vokset. Parrene spiser sammen hver anden uge, tager på små ture og hjælper hinanden i hverdagen. Sabines kæreste giver en hånd med husprojekter, mens Nikolaj, der er mekaniker, deler ud af gode råd og erfaringer om biler.
“Det er sådan lidt alt og ingenting, vi laver, og det er bare dejligt.”
- Sabine
Men Boblberg har givet endnu mere. Sabine har nemlig også fundet en veninde under sin barsel, som hun går til mor-barn yoga med. Hun anbefaler platformen videre, når snakken falder på det klassiske spørgsmål: Hvordan får man egentlig venner som voksen?
“Boblberg har givet os et netværk, vi ellers aldrig ville have fundet. Det er en god platform til at finde det, man søger, uanset hvilken situation man står i.”
- Sabine
Sabine er heller ikke færdig med Boblberg, for nu søger hun sammen med en veninde flere, så de kan ses i en gruppe og opbygge et godt fællesskab.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 695.844 andre, og opret dig gratis i dag.