Da Katrine på 54 år fik en kæreste, stod hun i en ny situation. Den gamle omgangskreds passede ikke helt ind længere, og de savnede nye mennesker at dele oplevelser med. På nettet faldt hun over Nytårsvenner, hvor hun og kæresten besluttede at oprette en bobl med temaet Gourmetmad og dans.
Responsen var overvældende.
”Jeg blev fuldkommen overvældet, fordi der var så mange, der søgte.”
- Katrine
Ud af de mange beskeder valgte de nogle jævnaldrende par – og det skulle vise sig at være et godt match.
En af mændene fik kælenavnet Kartoffelhelgenen, fordi han lavede de bedste kartofler. Faktisk blev de så populære, at han senere kom med sine fantastiske kartofler til Katrines mors 75-års fødselsdag.
På nytårsaften lagde Katrine hus til. Sammen med kæresten, hendes søn og kærestens børn tog de imod gæsterne. Alle var lidt nervøse – men stemningen ændrede sig hurtigt, da et af parrene dukkede op med favnen fuld af champagne.
”Det var grænseoverskridende, men på den allerbedste måde. De er de bedste mennesker.”
- Katrine
Nytårsvenner og Boblberg blev hurtigt noget, Katrine anbefalede til andre – og hendes mor fandt endda en veninde gennem platformen.
”Jo mere folk sidder bag en skærm, desto mere har vi brug for fysisk samvær.”
- Katrine
I dag mødes Katrine og kæresten stadig med nogle af nytårsgæsterne, som er blevet deres gode venner. De laver lækker mad, griner og har endda snakket om at starte til salsa.
”Dans og gourmet er blevet essensen af vores bekendtskab. Der var kemi med det samme. Man kommer tit til at stå et sted, hvor alle andre har deres rutiner, men når man får en ny kæreste, kan man have lyst til at skabe nye fælles venskaber. Og det fandt vi.”
– Katrine
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 695.844 andre, og opret dig gratis i dag.