Cebina på 57 år ønskede, at nytårsaften skulle være noget særligt i år. Hun arbejdede ofte både i julen og nytåret, men denne gang ville hun ud at danse og fejre aftenen på en anderledes måde. Da hun søgte efter "nytårsfest" på Google, dukkede Boblberg op, og her fandt hun information om Nytårsvenner.
Festen var arrangeret af to kvinder og samlede 40 deltagere, både mænd og kvinder over 45 år. De ankom kl. 18:00 og startede aftenen med Kongens nytårstale, efterfulgt af en hyggelig middag med en 3-retters menu. Ved ankomsten fik mændene en rose med et navn, der bestemte deres bordmakker, hvilket skabte en god stemning omkring bordene.
Den oprindelige plan var tre timers livemusik, men da forsangeren blev syg, blev det i stedet fem timers DJ-musik – en ændring, som Cebina var meget glad for, da hun virkelig havde lyst til at danse. Og danse, det gjorde hun! Fyrværkeriet sprang hun over – dansegulvet var langt mere fristende.
Festen sluttede kl. 02:00, men nogle blev og overnattede i salen med deres medbragte dyner og underlag, mens andre kørte hjem. Nytårsdag hjalp flere med oprydningen, og der var morgenmad til dem, der blev.
”Jeg havde en fest uden lige.”
- Cebina
For Cebina var det en fantastisk aften – en oplevelse, hun bestemt kunne finde på at gentage, hvis konceptet forbliver det samme. Hun vil også gerne anbefale Nytårsvenner til andre, der ønsker en festlig og hyggelig nytårsaften i godt selskab.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 695.801 andre, og opret dig gratis i dag.