Boblberg logo
Mange skønne juleaftener: Ninna har været julegæst gennem Julevenner siden 2012

Mange skønne juleaftener: Ninna har været julegæst gennem Julevenner siden 2012

Ninna har i flere år været til større julearrangementer, hvor hun har hjulpet til som frivillig. Et år opdagede hun Julevenner, og tænkte at det var tid til at prøve noget nyt. Ninna oprettede sig som julegæst i håb om, at nogle havde lyst til at invitere hende på en hyggelig juleaften, og dette har været en succes lige siden hun prøvede det første gang.

Igennem årene har Ninna mødt mange søde mennesker, som har åbnet deres dør for hende til juleaften. Hun ved at det kræver meget mod og rummelighed for de juleværter, der inviterer fremmede mennesker ind i deres hjem på sådan en traditionsrig aften, og netop det sætter Ninna enormt stor pris på.

”Jeg har haft fantastiske juleaftener. Det er grunden til jeg gør det igen og igen. Det er hyggeligt, anderledes og spændende at se, hvordan andre fejrer deres jul. Derfor tager jeg det bedste med fra hver og én.”

– Ninna

Ninna har fået mange nye bekendtskaber gennem årene, og selvom hun møder nye mennesker hver jul, er der flere af de tidligere juleværter, som hun stadig sender julekort og hilsner til.

Ninna er ikke i tvivl om, at hun vil fortsætte med at skabe nye juleminder og oplevelser gennem Julevenner fremover, og hun har en klar anbefaling til andre, der også går med overvejelserne:

”Gør det. Spring ud i det! Det kræver mod at stå på begge sider af døren, når der inviteres til juleaften, men det er det hele værd. Med Julevenner tænker jeg ikke på, hvor trist julen kan være, fordi jeg ved, at jeg skal holde den et sted sammen med nogle. Det gør det hele meget spændende”

- Ninna

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 694.294 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her