Bjarne og hans kone brugte julen på at hjælpe
Bjarne havde tidligere hørt om Julevenner, og muligheden for at hjælpe andre, så de ikke skulle sidde alene, virkede meget tiltalende. Eftersom Bjarnes børn skulle holde jul med deres mor, åbnede det muligheden for, at Bjarne og hans kæreste kunne invitere andre ind.
Gennem Julevenner meldte Bjarne og kæresten sig som juleværter, hvor de inviterede en 42-årig mand, der ellers skulle have været alene.
Forud for juleaften havde de haft en kort samtale for at afstemme forventninger, hvilket resulterede i en givende aften for dem alle. Gæsten kom tidligt og deltog i kirken, hvorefter de drog hjem, lavede mad sammen og nød måltidet over et glas vin. Bagefter blev der ført gode samtaler, også om sårbare emner, hvilket gav alle utrolig meget. Samtalerne fortsatte indtil klokken halv et om natten, hvor de tog afsked og sagde farvel til deres gæst, som de havde sørget for, og som fik en fantastisk aften.
"Det giver os noget, som man ikke kan købe at hjælpe andre," siger Bjarne.
Bjarne glæder sig allerede til næste år, hvor han har planer om at invitere folk fra Boblberg igen.