Klara er generelt en meget sympatisk pige med et åbent sind, som har lyst til at hjælpe og lære andre mennesker at kende. Hun har blandt andet været frivillig i Røde Kors og i Amnesty International. På Boblberg fandt Klara derfor en yngre pige, som havde fået en depression og søgte nye venner og bekendtskaber. Klara skrev til hende da hun ønskede at hjælpe hende. Skriveriet foregik forsigtigt på pigens præmisser, så hun kunne føle sig tryg. I dag har de haft kontakt et par måneder, hvor de skriver sammen jævnligt og laver videoopkald. De har også aftalt at de snart skal i biografen sammen. Pigen har fortalt at det har hjulpet hende rigtig meget at snakke med Klara og at hun allerede har fået det meget bedre. At hjælpe en anden person har givet Klara en større forståelse og indsigt i andre der har det svært, som hun kan bruge i hverdagen. Hun har set at der er mange ældre mennesker, som søger en at gå tur med, så hvis hun skulle finde et nyt bekendtskab på Boblberg, så kunne hun godt tænke sig at gå en tur med en af dem, da hun er sikker på de kan udveksle et par gode historier sammen. Klara er et godt eksempel på hvad Boblberg også kan bruges til. Du behøver ikke selv at være ensom eller mangle et fællesskab, for at bruge Boblberg. Men måske har du overskud og lyst til at hjælpe andre som søger det?
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 632.115 andre, og opret dig gratis i dag.